Digital værksted


På digitalt værksted kan man være kreativ med teknologi.

Vi fordyber os i de æstetiske læreprocesser med fokus på at omsætte ideer til virkelighed. Vi tilbyder en bred vifte af muligheder for at tegne og designe med alt fra de nyeste touch-skærme til almindelige blyanter. Ligeledes arbejder vi i mange forskellige programmer, der spænder fra open-source til de allermest professionelle programmer. Så uanset ens niveau, er der altid mere at lære hvis man har lyst til at specialisere sig.


Med vores 3D-printere kan man starte med en idé, bygge den i et 3D-program og til sidst ende med at stå med produktet i hånden i fysisk form. Man kan f.eks. lave nøgleringe, navneskilte, figurer, sværdhåndtag til rollespilssværd eller hvad fantasien ellers kan finde på.


Alle aktiviteter er tilrettelagt, så børnene får mulighed for at bidrage i det omfang, som de har lyst til og selv kan overskue. 

Ved at arbejde med 3D-design, tegning og animation får børnene styrket både matematiske færdigheder samt rummelig intelligens. Desuden er der flere andre gode ting at hente ved at deltage i æstetiske læreprocesser, f.eks. børnenes forståelse af sig selv, deres forståelse af sig selv i forhold til andre samt deres forståelse af verden. 


Pædagogisk lægger vi vægt på, at alle børn har mulighed for at deltage. Det betyder at vi som voksne bestræber os på at tilrettelægge aktiviteterne, så det enkelte barn kan være positivt bidragende.