Kreaværksted

Tempeltræet

 

Bülowsvej 14A, 1870 Frederiksberg, Tlf. 38210620

Kreaværksted

 

 

Hvorfor kreativitet?

 

Ordet ”kreativitet” stammer fra det latinske ord creo, at skabe og fremstille. Kreativiteten hører også sammen med vigtige pædagogiske begreber som problemløsning, tænkning og motivation. På den måde handler det også om barnets evne til at opleve sig selv og omverdenen.

På kreaværkstedet arbejder jeg med børnenes forståelse af dem selv og forholdet af deres kunnen.

 

Ved at skabe trygge rammer og tid til fordybelse giver jeg mulighed for at børnene udvikler forståelse for forskellighed. Det at turde skabe, selvom man langt fra er den der er hurtigst, dygtigst, eller mest frembrusende er for mig et tegn på at jeg lykkes med min indsats. Jeg synes at det er vigtigt at børn oplever at kreativitet kan hjælpe dem på andre områder i deres hverdag.

 

Det kan være svært at lære at skrive, hvis man har dårlig finmotorik og skal koncentrere sig om at forme bogstaverne. Det kan eksempelvis give problemer med at forstå helhed og indhold i en tekst. Sagt med andre ord, hvis håndmotorikken ikke er tilstrækkeligt udviklet, kan det påvirke skolearbejdet. Sådanne øvelser får man gratis via det kreative arbejde. Derfor er det at være kreativ andet og mere end det produkt der kommer ud af det.

 

Andre motoriske forudsætninger, børnene kan udvikle via kreativt arbejde er:

 

Taktil stimulering – ved at lege og skabe med forskellige materialer som stof, syning, ler og farve opøves håndens føleevne. Det har stor betydning for udviklingen af håndens evne til at arbejde med det rette tryk og med præcision.

 

Kinæstetisk perception – at føle alle dele af sin krop, forholdet mellem delene og hvad hver del kan gøre og gør. En vigtig færdighed for eksempelvis at kunne skrive. Børnene kan blandt andet opøve dette ved at male, sy og klippe.

 

 

Håndgrebsfærdigheder – dette kan vi opøve ved at tegne, male, sy og modelere.

 

De pædagogiske rammer på kreaværkstedet er altså vigtige for at alle føler sig velkomne. Det betyder at der er nødt til at være en måde ”vi”, børn som voksne er på når vi er på kreaværkstedet:

 

  • Hjælpsomme
  • Anerkendende
  • Tålmodige
  • Rummelige

 

Ved at have fokus på disse få medmenneskelige egenskaber, er det min erfaring, at de børn der kommer på kreaværkstedet, udvikler en glæde ved egen og andres kreativitet.

 

 

Materialer

 

På kreaværkstedet arbejder vi med mange forskellige materialer. Fælles for dem alle er, at det er små projekter der er overskuelige i tid og økonomi. Det er vores holdning, at det at gå i klub skal være gratis når den månedlige afgift er betalt.

 

Gennem året vil børnene på kreaværkstedet blandt andet arbejde med:

  • Ostevoks; vi laver fantasifigurer inspireret af Alberto Giometti’s smukke figuer.

 

  • Filt; vi arbejder i tykt og tyndt filt, hvor vi skaber mobiltasker, punge og andre spændende ting.

 

  • Stof; vi går boligbutikkerne i bedene og laver sjove finurlige puder til sofaen.

  • Naturmaterialer; sten, kogler, kastanjer bruger vi til at udvide vores kreative evner der giver tingene en ny funktion.

 

  • Decoupage; vi laver decoupage på rammer, æsker, glas, bøjler og lysestager, og giver dermed ting fra dagligdagen vores eget personlige præg.

 

  • Smykker; vi arbejder med perler på alle mulige og næsten umulige måder.

 

  • Papir og pap; vi laver fødselsdagskort og højtidskort, gækkebreve og papmache.

 

 

 

De kreative processer understøtter de fag børnene lærer i skolen:

 

Dansk:

Når vi Eksempelvis skriver ordsprog og digte på pyntesten eller lærreder. Her trænes både stavning, skrivning, kendskab til forfattere, søgning på internettet.

 

Det åbner op for vigtige snakke med kammerater om hvad der mon menes med det enkelte digt eller ordsprog.

 

Matematik:

Vi arbejder automatisk med vinkler og former, når vi laver figurer i stof og filt.

Børnene øver ubevidst talforståelse former og figurer når vi eksempelvis arbejder med perler.

 

Historie og Religion:

Ved højtider taler vi om traditioner, hvordan de opstår og hvordan det kan være at vi forstår dem sådan.

Det giver snakke i børnegruppen om forskellighed og jeg bruger det til at skabe forståelse og rummelighed på tværs i børnegruppen.

 

Klassetrivsel:

Ved at børnene der kommer på værkstedet er sammensat på tværs af klassetrin, klasser og køn bliver der mulighed for at få eventuelle trivselsproblemer set i et andet lys.

 

Børnene får kammeratskaber på tværs af klasser og jeg oplever ofte børn aftale at mødes bestemte dage i kreaværkstedet.

Jeg oplever at de mere stille og forsigtige børn ofte får lettere ved at skabe kontakt og samvær når man er sammen i en kreativproces. Det fælles tredje, samler børnene på tværs og nye kammeratskaber opstår.

 

Ofte hører man at det at være kreativ er noget man er eller ikke er. Jeg oplever at kreativitet følger den almindelige taksonomi for læring. Det at kunne opleve, efterligne, prøve, mestre og udvikle færdigheder er noget alle kan lære, hvis omgivelserne giver plads til det.

 

Derfor er det vigtigt for mig, at der er en god tone på kreaværkstedet. Der skal være plads til at tænke frit og udvikle en egen sans for kreativitet. Det udfordre mange børn at der ikke er et fastlagt resultat der er det rigtige, nå man starter et kreativt projekt. Hvis jeg eksempelvis har lavet en model, vil mange børn i starten vælge at kopiere den. Min oplevelse er at børnene ved at arbejde med de kreative processer, udvikler deres selvstændighed og forståelse for individualitet. Samtidig udvikler de en nysgerrighed på hvordan andre har løst opgaven ikke for at kopiere, men for at blive inspireret.

 

Derfor mener jeg ikke at det at være kreativ er noget man er eller ikke er, men noget vi alle har mulighed for at blive.

 

Velkommen i kreaværkstedet.